28. juni 2018

U13-drenge i sejr og nederlag

U13-drenge i sejr og nederlag

Selv om sæsonen er slut, fortsætter SIF’ U13-hold med at spille kampe. Det er blevet til sejr over Fredericia og nederlag i Mariager.

Selv om sæsonen er slut, fortsætter SIF’s U13-drenge sit kampprogram. I de seneste dage har Nicolaj Bækgaards mandskab spillet to kampe med 4-1 sejr over FC Fredericia og 0-1 nederlag til Mariager som resultater.

Lørdag tog SIF imod FC Fredericia, hvor der blev leveret en fin indsats. Det førte kvarter var flot, selv om der manglede lidt dybdeløb fra SIF-drengenes side. Drengene spillede med tempo og omtanke, og spillernes bevægelse var taktisk på et højt niveau. SIF tabte dog momentum i den sidste del af første halvleg, og samtidig med at der ikke blev lagt et tilstrækkeligt pres, blev det dårlig fodbold i resten af halvlegen.

2. Halvleg begyndte godt og SIF-drengene fandt tilbage til det hurtige spil og scorede et mål, men tabte igen momentum 10 minutter inde. Kort efter scorede Fredericia.

Resten af kampen var meget lige, men med flest chancer til SIF, der også formåede at lave to mål yderligere.

– Der var gode takter, men stadig for mange tekniske fejl. Taktisk var det mere end godkendt, siger Nicolaj Bækgaard og fremhæver Sofus Jensen og Tobias Sørensen som holdets bedste på dagen.

Fra nu og til juleaften
Samme roser kom der ikke fra Nicolaj Bækgaard efter onsdagens tur til Mariager, hvor det blev til nederlag på 0-1.

– Vi kunne have spillet fra nu af og til juleaften uden at score. Vi blev fysisk most, og vores forreste fire formåede ikke at løbe sig fri eller passe på boldene i mellemrummet. Vores bagerste gjorde en fin figur, men det var ikke nok når boldene forsvandt gang på gang længere fremme. Det mentale var igen vores achilleshæl og der skal bygges på for at denne gruppe kan blive krigere. De har nogle kvaliteter hver i sær, som er meget svære at se i en kamp som i dag, og det formåede vi som trænere ikke at presse frem i drengene, sagde Nicolaj Bækgaard og kaldte indsatsen skuffende.

– Forhåbentlig er det en øjenåbner for at gode færdigheder ikke er nok, når værdierne ikke er med, siger han og fremhæver – trods alt – Tobias Sørensesn og Sander Kristensen for indsatsen.

Kampene i tal:
Træningskamp, U13, lørdag 23. juni:
Silkeborg IF – FC Fredericia 4-1 (1-0)
Mål for SIF: Rasmus Andersen (2), Kristoffer Andersen, Alexander Priesborg Madsen.

Træningskamp, U13, onsdag 27. juni:
Mariager IK – Silkeborg IF 1-0 (1-0)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen