26. september 2022

U13 bankede Viborg med 8-3

Victor Johannsen scorede fire (!) mål, da Silkeborg IFs U13 i weekenden slagtede Viborg med hele 8-3.

U13: Silkeborg IF – FK Viborg: 8-3 (4-1)

Mål SIF: Victor Johanssen x 4, Alexander Nysom, Noah Meyer, Magnus Naur, Kristian Bloch.

– Vi spillede en rigtig god og fornuftig kamp både med og uden bold. Der blev lagt en stor energi i vores pres i alle 60 minutter, da vi gerne ville gøre kampen hård fra start, men også gerne ville frem at stresse modstanderen. Jeg syntes, at vi kom ud med et godt udtryk her og var energiske i vores pres. Derudover havde vi nogle tekniske fejl i vores opbygningsspil, som gav Viborg nogle dumme chancer. Vi fik dog rettet op på det og spillede generelt på et højt teknisk niveau. Vi så også vores backs være særdeles aktive i vores gennembrudsspil, hvor de kom med en masse overlaps. Vi vadede i chancer og burde have lavet 6-8 mål mere, men drengene knoklede, og jeg er glad for, at vi kom til mange chancer og scorede på 8 af dem.

Derudover vil jeg også komme med nogle kritiske briller på noget, som vi skal forbedre, nemlig vores restforsvar. Det gælder både for spillerne, men også hjælpen ude fra sidelinjen. Ellers er jeg godt tilfreds med kampen og resultatet, fortæller U13-træner Nick Sønderskov Hansen.

Se SIFs mål fra kampen her

 

 

 

 

 

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen