Trivela Group, som kan blive SIF’s nye hovedinvestor, har i lighed med SIF og Herm. Rasmussen A/S valgt at bidrage til julehjælpen med 5. kr. pr. tilskuer hjemmekampen mod AGF.
Silkeborg IF har igen i år valgt at donere et forhåbentligt anseeligt beløb til julehjælpen i Silkeborg.
Helt nøjagtig donerer SIF 5 kr. pr. tilskuer, som kommer på stadion til vores næste hjemmekamp mod AGF søndag den 1. december. Så hvis SIF-fansene virkelig bakker op, så kan det blive et ganske anseeligt beløb, SIF støtter julehjælpen med.
Bidraget bliver ikke mindre af, SIF’s mangeårige samarbejdspartner Herm. Rasmussen A/S har valgt at matche beløbet, og nu melder Trivela Group, som kan blive SIF’s nye hovedinvestor, sig også i julekoret.
Trivela Group bidrager ligeledes med 5 kr., så nu doneres der altså samlet 15 kr. pr. fremmødt tilskuer på JYSK park.
Vi håber at se rigtig mange mennesker på Danmarks smukkeste fodboldstadion 1. december!