22. marts 2021

Tribune forvandlet til kæmpe-tifo

Til fredagens kamp mod Fremad Amager forvandlede SIF’s fan-klub SIFosis i samarbejde med fan-fraktionen Stoltheden hele Mascot Tribunen til en stor tifo.

“Til kamp for klub og by” stod der med hvide bogstaver på rød bund fredag aften på JYSK parks Mascot Tribune i forbindelse med kampen mod Fremad Amager. Fodbold er jo som bekendt uden tilskuere, men fansene i SIFosis havde besluttet at gøre sig synlige alligevel med en stor tifo, der fyldte hele den ene langside.

Torsdag aften arbejde 12 fans, 6 fra SIFosis og 6 fra fan-fraktionen Stoltheden med at sætte tifoen op. Rent praktisk foregik det ved at sætte røde og hvide plasticposer hen over de fire-farvede sæder på Mascot Tribunen, så teksten “Til kamp for klub og by” tonede frem.

Den opfordring tog SIF-spillerne imod og vandt sin ottende sejr i træk – 2-0 over Fremad Amager – og går dermed ind i slutspillet på en andenplads, ét point foran Esbjerg og syv efter Viborg.

Du kan se tilblivelsen af tifoen i videoen øverst på siden, hvor seks timers arbejder er kogt ned til ét minut.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen