28. september 2020

Tre SIF-talenter udtaget til U17-landsholdet

Lasse Kaihøj, Jonathan Pank og Asbjørn Bøndergaard møder Tyskland i venskabskamp med U17-landsholdet.

SIF har tre spillere med, når U17-landsholdet samles i Sønderborg 6.-9. oktober for at spille venskabskamp mod Tyskland i Aabenraa. Lasse Kaihøj, Asbjørn Bøndergaard og Jonathan Pank, der til dagligt spiller på SIF’s U17 Liga-hold, er med i den trup på 18 spillere, som landstræner Søren Hermansen har udtaget.

De tre SIF-talenter har alle været en mere eller mindre fast del af DBU’s landsholds-gruppe i årgang 2004 siden årgangen blev startet op på U16-niveau. Lasse Kaihøj er noteret for 8 landskampe og 1 mål, Jonathan Pank for 10 og 1 mål og Asbjørn Bøndergaard for 5 og 2 mål.

Kampen mod Tyskland spilles efter planen fredag 9. oktober kl. 11.00 på Aabenraa Stadion.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen