25. september 2019

To SIF-talenter til Schweiz med landsholdet

To SIF-talenter til Schweiz med landsholdet

Frederik Carstensen og Anders Dahl fra SIF’s U19 Liga-hold er udtaget til det danske U18-landshold, der spiller to testkampe mod Schweiz i oktober.

Frederik Carstensen (til venstre) og Anders Dahl skal med U18-landsholdet til Schweiz. (Foto: Ulla Myrhøj)

De to SIF-talenter Frederik Carstensen og Anders Dahl er udtaget til det danske U18-landshold, der spiller to kampe mod Schweiz 8. og 10. oktober. Kampene spilles i den schweiziske by Montreux.

Frederik Carstensen og Anders Dahl spiller til dagligt på SIF’s U19 Liga-hold. De to SIF’ere var så sent som i 4.-9. september med U18-landsholdet til en stærkt besat turnering i Holland, hvor modstanderne var Holland, Mexico og USA. Det var den første opgave for den nye årgang (2002) af U18-landsholdsspillere. Frederik Carstensen har tidligere spillet 16 kampe på U17-landsholdet og 7 på U16-landsholdet, mens Anders Dahl tidligere er noteret for 7 kampe på U16-landsholdet.

De to SIF-talenter rejser med U18-landsholdet til Schweiz 6. oktober og returnerer til Danmark igen 10. oktober.

U18-landsholdets kampe i Schweiz:
Tirsdag 8. oktober kl. 18.00: Schweiz-Danmark på Stadion de Chaily i Montreux.
Torsdag 10. oktober kl. 11.00: Schweiz-Danmark på Stadion de Chaily i Montreux.

Læs også: SIF-talenter med i målfest for ungdomslandshold.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen