5. november 2021

Thórdarson igen på A-landsholdet

Silkeborg IFs islandske midtbaneprofil Stefán Teitur Thórdarson er igen udtaget til det islandske A-landshold, der midt i november møder Rumænien og Nordmakedonien i VM-kval’en.

Den islandske landstræner Arnar Þór Viðarsson har igen kigget mod Silkeborg i sin seneste A-landsholdstrup. Således er Stefán Teitur Thórdarson igen udtaget til landsholdet, hvor han i de to kommende VM-kvalifikationskampe mod Rumænien og Nordmakedonien har mulighed for at lægge til sit antal landskampe, som i dag er på fem.

Thordarsson scorede sågar sit første landskampsmål i sin seneste landskamp mod Liechtenstein den 11. oktober. Island møder Rumænien på National Arena i Bukarest torsdag den 11. november kl. 19.45 og Nordmakedonien på Nationalarenaen Todor Proeski søndag den 14. november kl. 17.00.

Det er i øvrigt ikke noget nyt for familien Thordarsson at være på landsholdet – både Stefán Teitur Thórdarsons oldefar, far og onkel er noteret for landskampe for vulkanøen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen