6. september 2019

The Boss – tribute to Springsteen varmer op til OB-kamp

The Boss – tribute to Springsteen varmer op til OB-kamp

SIF vil genoplive stemningen på JYSK park fra oprykningskampene i maj. Mandag 16. september varmer tribute-bandet The Boss op til 3F Superliga-kampen mod OB.

Husker du de glade maj-dage på JYSK park. Udsolgt til kampene mod Viborg og Nykøbing FC og masser af god stemning før kampen i Fanzonen. Koncerter med først Almost AC/DC inden Viborg-kampen og Lars Lilholt Band inden oprykningsbraget mod Nykøbing FC.

Den stemning genopliver SIF nu. Et af de allerbedste tribute-bands, The Boss – tribute to Springsteen – har sagt ja til at komme og give en opvarmningskoncert i Fanzonen op til SIF’s kamp mod OB mandag 16. september. Det er sensommer og forhåbentlig viser den sig fra sin milde side, så masser af mennesker møder tidligt op til kampen til god musik og fed fanzone-stemning.

– Vi glæder os helt vildt. Vi har aldrig spillet i en fanzone før, så da vi fik henvendelsen, var vi med det samme enige om, at det er en sjov idé, siger Jesper Gruschy, der spiller saxofon i det seks mand store band.

The Boss – Tribute to Springsteens performance beskrives som en autentisk, energisk, sveddryppende og ikke mindst kærlig hyldest til Bruce Springsteen. Bandets frontfigur er forsangeren Michael Christensen, der i stil og stemme har store ligheder med Bossen himself.

– Han er ikke en kopi af Springsteen, og vi prøver ikke at kopiere. Når vi giver koncert, er det vores egen fortolkning af Springsteens musik – det gælder både i forhold til Michaels sang, men også for os andre på vores instrumenter. Var vi bare en kopi, ville det blive røvkedeligt, siger Jesper Gruschy.

Koncerten i Fanzonen på JYSK park bliver bandets sidste udendørs-optræden efter en travl sommer med omkring 30 jobs rundt omkring i landet. The Boss – tribute to Springsteen spillede på Hede Rytmer til torsdagens tribute night, de har været på Jelling Festival og ellers spillet en lang række koncerter ved sommerens fester ude i landet.

The Boss – tribute to Springsteen betstår ud over forsanger Michael Christensen og saxofonis Jesper Gruschy af Michael Pagård på guitar, Jesper Daus keys og harmonika, Jeppe Houborg, bas og Allan Franch, trommer.

Fanzonen åbner allerede kl. 17.00, hvor koncerten er første punkt på programmet:

  • Koncert med The Boss – tribute to Springsteen
  • Øl og vand til kr. 20,- (33 cl.)
  • Salg af GIGA ribbens-sandwich (kr. 65,-) fra Silkeborg Slagteren/Den rullende pølsevogn
  • Åbent i SIF-shoppen

Du kan allerede nu sikre dig billet til kampen. Klik her for adgang til online billet-køb.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen