20. april 2022

Tengstedt på tavlen for reserverne

Det blev 1-1 i onsdagens reserveholdskamp i Randers, hvor Søren Tengstedt fortsatte sin flyvende målform. Alexander Lind fik både comeback og rødt kort.

Randers FC og Silkeborg IFs reservemandskaber spillede onsdag eftermiddag 1-1.

Det blev en duelpræget og meget lige kamp, hvor første halvleg havde et flot Søren Tengstedt-mål som højdepunktet, da han efter en halv times spil afdriblede et par modspillere og sendte en fræk afslutning i kassen langt ude fra højre side med sit giftige venstreben.

I anden halvleg udlignede Randers FCs Nicolai Brock-Madsen til slutresultatet 1-1 på et kontramål. Mod slutningen gik bølgerne højt, da Alexander Lind – som fik comeback efter en længerevarende skadespause – røg i infight med Randers FCs Mads Enggaard, og så blev begge spillere sendt i bad før tid.

– Det var en fin kamp med stor tænding, og det var fair nok, at den endte uafgjort. I første halvleg spillede vi udmærket og fik flyttet bolden kvikt rundt med nogle gode angreb til følge, men ud over Tengstedts mål manglede vi lige det sidste. Anden halvleg blev mere rodet, og et godt Randers-hold fik udlignet, mens vi ikke selv blev nær så farlige. Alt i alt en fornuftig kamp med et fair resultat, lyder det fra SIFs assistenttræner Peder Knudsen, der står i spidsen for reserveholdet.

Reserveholdskamp, onsdag den 20. april i Randers
Randers FC – Silkeborg IF 1-1 (0-1)
Mål: 0-1 Søren Tengstedt (30), 1-1 Nicolai Brock-Madsen (58)
Røde kort: Alexander Lind og Mads Enggaard (87)

Silkeborg IF: Stan van Bladeren, Oliver Sonne, Alexander Busch, Nicklas Mehl (46: Alexander Lind), Nicklas Røjkjær (58: Oscar Fuglsang), Pelle Mattsson, Mads Kaalund, Andreas Oggesen (68: Jeppe Kilden Grøn), Søren Tengstedt (68: Niclas Holm Pedersen), Anders Dahl, Frederik Carstensen.

 

 

 

 

.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen