15. oktober 2020

Talenter brændte chancer på stribe

SIF dominerede i en testkamp mod Viborg for et blandet hold af U19- og U17-spillere, men tabte 0-1.

Billedtekt: Jesper Mikkelsen var skræmt over at SIF ikke formåede at vinde testkamp over Viborg FF på trods af stolpeskud, friløbere og masser af muligheder.

Et blandet hold af U19- og U17-spillere var tirsdag eftermiddag i Viborg for at spille testkamp mod VFF. Og det blev en kamp, som SIF trods dominans og chancer på stribe tabte knebent med 0-1.

– Vi dominerede stort set hele vejen igennem. Det lignede på mange punkter et rigtigt SIF hold med stor dominans på bolden, godt og tidligt pres og genpres, og en masse skabte chancer, siger U19-træner Jesper Mikkelsen.

Det skæmmer selvfølgelig, at vi ikke formåede at vinde kampen og at vi forsvarede dårligt ved målet, men jeg er godt tilfreds med udtrykket, og vi burde have scoret 3-4 mål. Bl.a. ramte vi stolpen, brændte alene med målmanden og havde hele 11 afslutninger, fortsætter han.

Kampen i tal:
U19/U17, træningskamp, tirsdag 13. oktober i Viborg:
Viborg FF – Silkeborg IF 1-0 (0-0)

Ungdoms-ligaerne genoptages i weekenden, hvor både U15, U17 og U19-holdene fra SIF skal en tur til Esbjerg, hvor programmet ser således ud:

Lørdag 17. oktober på Esbjerg Kunstgræsbane:
U19 kl. 11.45: Esbjerg fB – Silkeborg IF
U17 kl. 14.00: Esbjerg fB – Silkeborg IF
U15 kl. 16.15: Esbjerg fB – Silkeborg IF

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen