21. august 2019

To SIF’ere på måltavlen for U16-landsholdet

To SIF’ere på måltavlen for U16-landsholdet

Silkeborg IF blev flot repræsenteret, da Jonathan Pank Iversen og Lasse Kaihøj scorede i Danmarks 4-2 sejr over Irland.

Det danske U16-landshold har i de sidste dage været i England, hvor holdet i en miniturnering har mødt England og Irland.

Kampene blev spillet på det engelske forbunds anlæg St. Georges Park.

Søndag mødte holdet værtsnationen. SIF’s Jonathan Pank Iversen var i startopstillingen og fik 59 minutter på banen. Kampen var den første officielle landskamp for årgang 2004. Det endte med et 2-0 nederlag til England.

To dage efter skulle det danske hold i aktion mod Irland. Denne gang startede SIF-angriberen Lasse Kaihøj på banen, mens Jonathan Pank Iversen blev skiftet ind i pausen. Begge SIF’ere kom i løbet af anden halvleg på måltavlen, og var således medvirkende til, at Danmark trak sig sejrsrigt ud med en 4-2 sejr. Herfra skal der lyde et stort tillykke til de to SIF’er med debuten i rødt og hvidt.

Også Asbjørn Bøndergaard skulle have været i aktion, men angriberen måtte melde afbud med en skade.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen