16. januar 2018

SIF-talenter i aktion på Cypern

SIF-talenter i aktion på Cypern

SIF’s Anders Dahl og Frederik Carstensen blev skiftet ind i starten af 2. halvleg, da det danske U16-landshold spillede 3-3 mod Cypern.

SIF-talenterne Anders Dahl og Frederik Carstensen, der til dagligt spiller på klubbens U17 Ligahold, opholder sig i øjeblikket på Cypern på træningsophold med det danske U16-landshold. I dag spillede landsholdet sin første kamp mod Cypern under opholdet, og begge SIF-talenter kom i aktion.

Anders Dahl blev skiftet ind i starten af 2. halvleg som erstatning for FC Midtjyllands Oliver Sørensen, da Danmark førte 3-2. Frederik Carstensen kom på banen ni minutter senere i stedet for FC Midtjyllands-spilleren Aral Simsir. Kampen sluttede 3-3.

Danmark indledte ellers som lyn og torden og var foran 3-0 efter 21 minutter. Oliver Sørensen (FC Midtjylland på straffespark), Noah Crone (FC Nordsjælland) og Mads Zahr (Esbjerg) stod for de danske scoringer. Den danske kadence faldt dog allerede inden pausen, hvor stillingen var 2-3, og hjemmeholdet udlignede til slutresultatet minuttet inden Carstensen var kommet på banen.

U16-landsholdet spiller endnu en kamp mod Cypern under træningsopholdet. Den har kickoff torsdag kl. 10.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen