Vi håber endnu engang på stærk opbakning til vores udebanetur til Haderslev. Al info om søndagens tur til grænselandet her.

Kampen & Historik
Første kamp i jagten på tre point i kvalifikationsspillet og den vigtige syvendeplads sættes ind på søndag kl. 14:00, når der fløjtes til kamp på Sydbank Park i Haderslev.
Søhøjlandet indtager endnu en gang det sønderjyske, hvor de rød-hvide SIF’ere plejer at dominere på tribunen. Med den flotte opbakning på udebane skal stimen som ubesejret på udebane i 2025 fortsætte, og opbakningen bliver vigtig.
Tag med til Haderslev og støt holdet!
Siden opdateres løbende.
Bustur
Bussen med stemningsskabende fans er allerede fyldt, men der er stadigvæk pladser i SIFosis-bussen.
HUSK, der er en gratis kampbillet til de første 40 SIFosis medlemmer, der kører med bussen. Book din plads inden det er for sent.
Billetsalg
OBS! Vi opfordrer til at købe kampbilletten i god tid!
Ved du allerede nu, at du skal afsted på søndag, så køb din kampbillet med det samme. Det hjælper både Sønderjyske Fodbold med korrekt bemanding af afsnittet og SIF med muligheden for at markedsføre et flot fremmøde på turen.
Har du ikke allerede gjort det, så kan din kampbillet købes lige her.
Voksen 125 kr.
7 – 19 år 70 kr.
0 – 6 år 15 kr.
Ankomst i bil
Sønderjyske Fodbold anbefaler at man benytter følgende rute i bil:
Frakørsel 66, Christiansfeld – Forbindelsesvejen – Hovedvej 170 – Christiansfeldvej – Gymnasiestien fra øst.
Indgangen til udebaneafsnittet ligger på Gymnasiestien.
Der er mulighed for at parkere ved Haderslev Katedralskole, der ligger på Gymnasiestien og i kort gåafstand til udebaneafsnittet. Alternativt er der parkeringspladser på Stadionvej nordøst for Sydbank Park.
Tilskuerinfo
Adressen er:
Sydbank Park
Stadionvej 7
6100 Haderslev
Dørene åbner halvanden time før kampstart kl. 12:30.
Udebaneafsnittet er beliggende på den sydlige endetribune – Midt Leasing Tribunen og vi bruger indgang D.
Der er indgang til udebaneafsnittet fra Gymnasiestien.
TV
Er du forhindret i at tage turen til det sønderjyske, kan kampen ses på TV3 SPORT.