28. april 2022

Store fanzoner og Silkeborgs Største Fredagsbar i vente!

SIF spiller to hjemmekampe på fem dage, når Søhøjlandets Helte i næste uge tager imod AaB og Randers FC. Inden begge kampe vil der være masser af gang i fanzonen.

SIF-AaB, mandag den 2. maj:
Mandag klokken 19.00 spiller SIF hjemme på JYSK park mod AaB, og her er der igen grund til at komme i fanzonen i rigtig god tid.

Allerede fra klokken 17.00 er fanzonen foran JYSK park åben, og her kan man varme op til kampen med kolde fadøl og en bid mad i godt selskab. Hils eksempelvis på André Calisir og Alexander Lind, der står klar til en snak, autografer og selfies.

Der vil være musik, god mad fra Den Rullende Pølsemand, Panna-bane fra Winther Sport & Fritid og konkurrence om en signeret André Calisir-trøje.

Som noget nyt serveres der fadøl i fanzonen, og der er happy hour fra 17.00-17.30, hvor man kan købe en halv liter fadøl for kun 25 kr. – herefter 40 kr.

SIF-Randers FC, fredag den 6. maj:
En hjemmekamp fredag aften? Det kan kun betyde Silkeborgs Største Fredagsbar!

Fanzonen åbner igen klokken 17.00, og denne gang er der live-musik med Den Røde Tråd, som disker op med Kim Larsen- og Gasolin-sange fra den store scene.

Der vil også denne dag være god mad fra Den Rullende Pølsemand, Panna-bane fra Winther Sport & Fritid og kolde fadøl med happy hour fra 17.00-17.30, hvor man kan købe en halv liter fadøl for kun 25 kr. – herefter 40 kr.

Maskotten Theis er klar til highfives og godter til de første 50 børn, og efter kampen er der afterparty i Café Carlsberg. Endvidere indsættes en gratis bus, der kører fra JYSK park kl. 21.15 til Roxy Malt på Nygade – den første øl på Roxy er gratis for dem, der tager med bussen.

Køb billet til begge kampe på https://billet.silkeborgif.com/ !!!

 

 

 

.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen