15. maj 2019

Stephan Petersen fortsætter karrieren i HB Køge

Stephan P. fortsætter karrieren i HB Køge

Når denne sæson udløber vender Stephan Petersen hjem til Sjælland, hvor karrieren fortsætter i barndomsklubben HB Køge.

Det bliver HB Køge, som får glæden af Stephan Petersen efter sommerferien. Det har den sjællandske klub netop offentliggjort.

Det har længe været kendt, at SIF’s kantspiller Stephan Petersen pga. familiære årsager har ønsket at vende tilbage til København-området, når hans kontrakt med SIF udløber til sommer. Stephan Petersen har i denne sæson været en af Silkeborg IF’s vigtigste spillere, hvor han med syv mål har været en af hovedårsagerne til, at holdet pt. indtager førstepladsen i NordicBet Ligaen.

Og her skal klubben gerne ende, hvis det står til kantspilleren selv.

– Det vil betyde det hele. For alle mine venner og mine holdkammerater så vil det være den bedste gave at kunne give, at sammen med dem at være med til at spille SIF tilbage i Superligaen. Det synes jeg også, at klubben har fortjent, udtaler Stephan Petersen.

Kantspilleren har sammen med holdkammeraterne to kampe tilbage i NordicBet Ligaen. Hvis SIF bliver nr. 2 eller 3 i rækken skal holdet spille to yderligere kampe i play-off mod et Superligahold.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen