29. maj 2020

#stemningpåJYSKpark: Jesper Thygesen leverer langærmet

#stemningpåJYSKpark:

Jesper Thygesen leverer langærmet

Tidligere SIF-spiller Jesper Thygesen har været forbi JYSK park med en match-worn SIF-trøje fra 90’erne med de karakteristiske lange ærmer, som jubilæumstrøje som den teknisk velbegavede Thygesen foretrak. Du kan stadig nå at få DIN trøje op til kampen i aften.

I aften er fodbolden tilbage på JYSK park. FC Nordsjælland kommer på besøg til genåbningen af 3F Superligaen, og selv om kampen på grund af corona-risikoen spilles uden tilskuere, kan SIF-fansene alligevel være med til at skabe stemning ud fra devisen: Hvis du ikke selv kan være på JYSK park, kan din yndlings-SIF-trøje i det mindste.

Med hash-tagget #stemningpåJYSKpark vil SIF skabe en mur af røde trøjer på Den Røde Tribune, og den skal have masser af fodbold-sjæl. Derfor opfordrer klubben alle sine fans til at udlåne deres yndlingstrøje, som derefter vil blive hængt op dér, hvor fansene normalt er placeret. Trøjerne bliver synlige på nederste tribune-afsnit, så der også er lidt stemning at fange for tv-kameraerne fra TV3 Sport, der sender kampen live.

Sådan får DU din trøje op at hænge på JYSK park:

  1. Find din favorit-trøje i klædeskabet
  2. Kom forbi JYSK park (billethuset) i dag fredag kl. 13-15 og aflevér trøjen.
  3. Du får et nummer, så du er sikker på at få den rigtige trøje tilbage. Vi hænger den op på snorene på Den Røde Tribune.

Jesper Thygesen spillede 113 kampe for SIF fra 1994-98 og igen fra 2000-2003 (92 kampe) og var således med i en del af den gyldne 90’er epoke. Han kom til SIF fra Ikast FS og havde undervejs en sæson i Brøndby inden han kom retur til SIF. Han sluttede karrieren i Randers FC i 2005 og er i dag fodboldkommentator på TV3 Sport.

Hør interview med Jesper Thygesen i videoen øverst på siden og lad os sammen skabe #stemningpåJYSKpark.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen