Det blev til tre U-nederlag i Horsens denne weekend, mens U13 sejrede mod Lyseng.
Horsens – SIF U19 3-0 (0-0)
Vi skulle ud og forsætte vores glimrende indledning fra sidste runde, hvor vi gjorde mange ting rigtig.
Desværre ramte vi slet ikke vores niveau, hvad angår hverken det tekniske eller fysiske i kampen.
Vi havde dårlig kvalitet på bolden og var slet ikke dygtige nok til at sætte hinanden rigtigt op.
Horsens var bedre end os, hvad angår duelspil, 2.boldspil og fart.
Horsens scorede tre mål på omstillinger, hvor vi smed nogle dumme bolde væk. Vores positionsspil i opbygningsspillet så virkelig også dårligt ud, og det straffede Horsens os på.
Det var en skidt dag i Horsens, hvor vi mødte et voksent fodboldhold, som var bedre end os.
Skrevet af U19-cheftræner Kim Leth Andersen
Horsens – SIF U17: 3-2 (0-2)
Mål: 2 x Lucas Borg
Vi spillede en rigtig stærk første halve time med et stærkt og energisk pres og god variation i vores spil med bolden. Vi kom foran efter 10 min., da Lucas Borg sparkede en ripost i mål. Han udbyggede også til 2-0, da han scorede fra tæt hold efter et godt indlæg. Herfra faldt vi i kadence, men uden at Horsens blev farlige.
2. halvleg var desværre en ringe omgang. Vi dummede os ved at begå et frispark, som de sparkede i kassen, og der skal ikke meget modgang til, før vi mister mod og energi i vores spil. Horsens var bedst og vandt dueller og 2. boldsspil.
Alligevel havde vi et par meget store chancer til at komme på 3-2, som vi misbrugte. I stedet fik vi afviklet et hjørnespark mindre godt, og det endte ud i en omstilling, som Horsens udnyttede. Onsdag går turen til Odense, hvor vi skal forsøge at rejse os.
Skrevet af Peter Ager Kristensen, U17-cheftræner
AC Horsens vs. U15 – 4-1 (2-0)
Mål: Magnus Naur
Vi skulle i weekenden indlede forårsturneringen i Horsens. Det blev et skuffende resultat og indsats.
Der var ikke ret mange ting, som lykkedes for os i 1. Halvleg, hvor vi var på bagkant og manglede power og vilje i dueller og løb. Derfor stod der 2-0 til ACH til pausen.
2. halvleg var generelt langt bedre end første. Også selvom Horsens kom på 3-0 efter en standard efter to min i anden halvleg. Derfra var det os der dominerede, og vi skabte fint med chancer. Magnus Naur reducerede efter 47 min, men Horsens scorede til 4-1 blot fem minutter efter.
Vi havde chancer til flere mål, men helt tæt på point var vi nok ikke.
Vi havde en skidt dag på kontoret, og vi må bare erkende, at Horsens var bedre til at sætte deres kompetencer i spil, som vi slet ikke fik matchet.
Nu er der pokalkamp på tirsdag. inden vi tager imod FCM om en uge.
Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner
IF Lyseng – SIF U13: 0-4 (0-1)
25 min. – Noah A. (0-1)
44 min. – Simon K. (0-2)
49 min. – Simon K. (0-3)
50 min. – Marcus K. (0-4)
Vi skulle i dag starte vores nye 11-mandsæson, imod Lyseng. Vi skulle efter flotte sejre i forårets træningskampe, så et godt resultat på den nye sæson.
Vi vidste at vi ville møde et hold, som ville stå lidt lavt og køre på nogle hurtige og direkte omstillinger.
Vi havde arbejdet meget med at passe på vores bagrum efter boldtab og være skarpe i vores returløb. Spillede en ganske fornuftig 1. halvleg, hvor vi tillod få chancer imod os.
Efter en god pausesnak fik vi snakket om at fortsætte det gode fokus på vores eget bagrum, men også selv være gode til at løbe og spille dybt, og løbe mere dybt.
Det høje erobringsspil sad bedre, og det udnyttede vi med nogle gode direkte omstillinger mod mål.
Vi fik en meget flot 4-0 sejr, og vi er nu kommet godt i gang med den nye sæson.
Skrevet af Nick Hansen, U13-cheftræner