Søren Tengstedt og Alexander Lind scorede begge for anden kamp i træk, da SIF påførte FC Nordsjælland sæsonens første nederlag.
Silkeborg IF fik igen skovlen under FC Nordsjælland, da tigrene blev sendt hjem til Farum med et 2-0-nederlag i bagagen.
Målene blev scoret i en eminent anden halvleg. Først af Søren Tengstedt på straffespark og siden slog Alexander Lind sejren fast.
Dermed bliver El Plástico-pokalen i Søhøjlandet, og SIF er nu ubesejret i tre kampe i træk, inden turen går til Parken på lørdag.