16. maj 2018

Simon J: Vi er ved godt mod

Simon J: Vi er ved godt mod

Der venter to krævende kampe både fysisk og mentalt, når Silkeborg IF møder FC Helsingør i de direkte nedrykningskampe torsdag og mandag.

Der var fint humør i SIF-truppen, da holdet onsdag var samlet til den afsluttende træning inden det går løs med de direkte nedrykningskampe mod FC Helsingør. Det til trods for, at det blot er tre dage siden, at holdet løb ind i et samlet 4-3 nederlag til Lyngby.

– Selvfølgelig har vi skulle sluge de her forskellige nederlag og specielt det sidste var tungt. Det har vi selvfølgelig lige skulle videre fra. Men vi virker ovenpå. Som jeg har sagt flere gange før, så er vi mange, der har været vant til, at vi enten skulle spille om at blive oppe (i Superligaen, red.) eller rykke op fra første division, det er vi mange, der har prøvet. fortæller Simon Jakobsen, som selv ikke var med i returkampen mod Lyngby efter en ankelskade fra Pokalfinalen tvang forsvarsspilleren til et afbud.

– Fysisk så er jeg nogenlunde ovenpå igen. Jeg kommer ikke til at slippe for, at det kommer til at gøre lidt ondt, men det er måske det, der skal til i de her kampe, fortæller Simon Jakobsen, som sammen med SIF-holdet kan se frem til at besøge Helsingør Stadion for tredje gang i denne sæson.

– Jeg håber, at banen er blevet bedre. Det kan den vel næsten ikke undgå at være blevet, siden vi var derover sidst. Men det har jeg også hørt, at den er. Men den er nok stadigvæk ikke særlig god. Så jeg går ikke udfra, at det bliver en særlig velspillet fodboldkamp heller denne her, fortæller Simon Jakobsen som sammen med Silkeborg-holdet er taget afsted til Sjælland i dag.

Kampen mod Helsingør spilles i morgen torsdag kl. 18.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen