29. januar 2019

Silkeborg IF henter to profiler i Nykøbing FC

Silkeborg IF henter to profiler i Nykøbing FC

Emil Holten og Mads Kaalund er fra sommer nye spillere i Silkeborg IF. Begge har skrevet under på en tre-årig aftale med SIF.

Dermed kan SIF se frem til tilgangen af angriberen Emil Holten (tv.) og midtbanespilleren Mads Kaalund (th.). Begge har været centrale figurer i Nykøbing FC’s flotte efterårssæson, hvor holdet pt. indtager en fjerdeplads i NordicBet Ligaen blot to point fra SIF.

– De er begge 22 år, og fælles for dem begge er, at de allerede i en ung alder har mange divisionskampe på cv’et. Vi tror, at vi kan være med til at udvikle dem til det næste niveau, fortæller SIF’s sportschef, Jesper Stüker.

Fast mand og en topscorer
Mads Kaalund er oprindeligt fra Lyngby, men skiftede i 2016 til Nykøbing FC. Her har han spillet 61 kampe for klubbens førstehold. I denne sæson har Kaalund startet alle 19 kampe for NordicBet Liga-holdet.

– Mads er en teknisk dygtig central midtbanespiller, som både har fart og løbevillighed oveni. Han kan dække både 6’er og 8’er positionen på midtbanen, men kan også spille sideordnet. Det giver en masse fine muligheder for os, lyder det fra Jesper Stüker.

Muligheder giver den 195 cm høje angriber, Emil Holten, også. Allerede som 18-årig fik Holten fast spilletid for ABs daværende NordicBet Liga-hold. Holten har spillet 86 kampe i landets næstbedste række og scoret 18 mål. I denne sæson er angriberen topscorer for Nykøbing FC med seks mål indtil nu.

– Vi har længe haft Emil Holten i søgelyset. Han er en stor, høj spiller som har gode tekniske færdigheder. Han arbejder hårdt for sit hold, og så kan han altså score mål, fortæller Silkeborg IF’s sportschef, Jesper Stüker.

Begge spillere tiltræder i Silkeborg IF, når deres kontrakter med Nykøbing FC udløber d. 1/7-2019.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen