2. november 2020

SIF-truppen tester negativt for covid-19

Den resterende del af SIF’s spillere og træner/ledere er corona-fri. Dagens test gav udelukkende negative resultater.

Det ser ud til, at Silkeborg IF kan lægge den seneste uges corona-mareridt bag sig. Den resterende del af spiller-truppen samt trænere og ledere blev covid-19 testet mandag morgen, og da resultatet forelå sidst på dagen, var der udelukkende tale om negative tests.

SIF har nøje fulgt protokollerne med det testprogram, der er en del af det. Dagens negative tests viser, at programmet virker helt efter hensigten, og at det er lykkedes at bryde smittekæden.

I sidste uge udviklede situationen sig nærmest fra dag til dag, og syv spillere plus cheftræneren og holdlederen er i øjeblikket i isolation efter at have testet positivt hen over ugen. Det lykkedes alligevel SIF uden de syv isolerede spillere, holdleder og cheftræner Kent Nielsen at vinde søndagens kamp på JYSK park med 4-1 over Vendsyssel.

Dagens positive nyhed med de negative tests betyder, at fungerende cheftræner Peder Knudsen og den resterende del af truppen nu kan rette fuld fokus mod forberedelserne til søndagens udekamp mod HB Køge. Den spilles søndag kl. 13.30 på Capelli Sport Stadion i Køge.

Læs også:
SIF besejrede både corona og Vendsyssel
Flere corona-positive i SIF
Yderligere tre smittede hos SIF
Covid-smittede ude i de næste uger
Spillere testet covid-19 positive i SIF

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen