2. september 2018

SIF-træner: Savner kvalitet

SIF-træner: Savner kvalitet

Michael Hansen var ikke glad for den præstation, som SIF-holdet fik vist søndag eftermiddag på Amager, da holdet tabte 2-0 til Fremad Amager.

Det blev aldrig Silkeborg IFs kamp, da holdet søndag eftermiddag fortjent tabte 2-0 til Fremad Amager. En kamp som bar præg af manglende kvalitet hos SIF.

– Jeg synes, at vi får bygget vores ting okay op. Men vi mister for mange bolde i vores offensive del, og så giver vi for mange bolde væk, lød analysen efter kampen fra Michael Hansen, som dog også kunne anerkende modstanderens kvalitet.

– Vi møder et rigtig godt hold, som udfordrer os super flot. Der mangler vi noget for at kunne kontrollere tingene hjem. Vores fejl bliver udnyttet, og det er jo bare den periode, vi er igennem lige nu.

Med nederlaget er Silkeborg IF stadig placeret i bunden af NordicBet Ligaen.

– Vi må ud og arbejde videre for at få løftet vores niveau, og kigge rundt for at se, hvor vi kan hente de ekstra procenter alle sammen, fortalte Michael Hansen efter kampen på Amager.

Næste opgave for SIF-truppen er pokalkampen mod Brabrand på onsdag i Aarhus.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen