12. august 2018

Danmark med SIF-aftryk tog 3. pladsen på Færøerne

SIF-talenter med i dansk sejr på Færøerne

Med en sejr på 3-0 over Norge tog Danmark 3. pladsen i den internordiske turnering på Færøerne. SIF’s Oscar Fuglsang og Frederik Carstensen spillede en halvleg hver.

Danmark sluttede som nummer 3 i den internordiske turnering på Færøerne, da det blev til sejr på 3-0 over et noget tamt norsk hold lørdag formiddag i Torshavn. Nordmændene kom ikke til en eneste afslutning i kampen.

SIF-repræsentanterne Oscar Fuglsang og Frederik Carstensen fik lov til at passe højre back’en, Oscar i 1. halvleg og Frederik i 2.

– Oscar spillede fint med, der var et indlæg som smuttede, men ellers var det solidt. Frederik gjorde det også fint på en uvant position. De har begge to deltaget i alle fire kampe i turneringen, har løst deres opgaver tilfredsstillende og er sluppet for skader, siger SIF-træner P.C. Hansen, der har været i Torshavn under hele turneringen for at syne talent-massen på U17-niveau – og selvfølgelig for at have fokus på de to SIF-talenter fra klubbens U17 Liga-hold.

– Jeg synes at stævnet heroppe har savnet profiler, som kan noget ekstraordinært. Men det er også hård kost med 4 kampe på 8 dage her i opstarten til den nye sæson, lyder SIF-trænerens konklusion.

Der er nu en uge til sæsonstart i U17 Ligaen, hvor SIF hjemme på JYSK park tager imod Esbjerg.

Kampen i tal:
Internordic for U17-landshold på Færøerne, kamp om 3. pladsen, lørdag 11. august kl. 11.00 på Torsvøllur i Torshavn:
Danmark – Norge 3-0 (2-0).
Mål: 1-0 Aral Simsir (FC Midtjylland, 18.), 2-0 Noah Crone (FC Nordsjælland, str, 20.), 3-0 Daniel Obbekjær(OB, 60.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen