26. marts 2018

SIF-talenter klar til U19-gyser

SIF-talenter klar til U19-gyser

Magnus Mattsson og Jeppe Okkels er med, når det danske U19-landshold spiller sin tredje og sidste kamp ved EM-kvalifikationsturneringen på JYSK park. Det er tirsdag kl. 14.00 mod Østrig – og der er gratis adgang.

Jeppe Okkels og Magnus Mattsson spiller deres tredje og sidste kamp i EM-kvalifikationsturneringen på JYSK park tirsdag. De to SIF-talenter står sammen med de øvrige spillere på det danske U19-landshold overfor Østrig. Begge hold har stadig chancen for at kvalificere sig. Danmark bliver dog nødt til at skele til Tyrkiets kamp mod Bosnien, som spilles på samme tidspunkt som den danske kamp. Lige nu er tyrkerne et enkelt mål bedre end Danmark i stillingen, så der er virkelig lagt op til en gyser.

Lørdag var Jeppe Okkels med til at vende et truende nederlag mod Tyrkiet til et 1-1 resultat. Magnus Mattsson så hele kampen fra bænken, men begge SIF’ere er selvfølgelig igen i spil til en plads på holdet i kampen mod Østrig.

Der er gratis adgang for alle til kampene, det kræver blot en billet. Den kan enten afhentes på SIF’s administrationskontor på 3. sal på JYSK park eller i billetboden fra en time før kampstart.

DBU er sammen med Silkeborg Kommune vært for kvalifikationsturneringen.

Det betyder, at fem af de seks kampe i den såkaldte Elite Round spilles på JYSK park. Danmark er placeret i pulje syv sammen med Bosnien Tyrkiet og Østrig. Alle Danmarks kampe spilles på JYSK park.

Da de sidste to puljekampe skal spilles samtidig er det kun opgøret mellem Bosnien og Tyrkiet, der ikke afvikles på JYSK park. Den kamp spilles i Vorup ved Randers.

Elite Round er sidste forhindring inden EM-slutrunden, men Okkels, Mattsson og de øvrige U19-talenter er på en hård opgave, idet det kun er gruppevinderen, der kvalificerer sig til slutrunden. Den afvikles i Finland den 16.-29. juli og får deltagelse af otte hold. Da slutrunden spilles på kunstgræs har UEFA ønsket, at Elite Round også afvikles på dette underlag, hvilket har fået DBU til at indstille sigtet på Silkeborg og JYSK park.

Den resterende del af programmet for Elite Round på JYSK park:
Tirsdag 27. marts:
14.00: Danmark – Østrig
14.00: Tyrkiet – Bosnien (I Vorup)

Der er gratis adgang til kampene på JYSK park.

Se den danske trup på DBU’s hjemmeside. Klik her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen