29. august 2018

SIF-talent spiller finale i Sverige

SIF-talent spiller finale i Sverige

Sebastian Jørgensen og det danske U19-landshold spiller i dag mod Østrig.

To timer før SIF løber på banen i Hvidovre, skal talentfulde Sebastian Jørgensen i kamp med det danske U19-landshold. 18-årige Jørgensen spiller i øjeblikket landsholdsturnering i den svenske by Gävle nord for Stockholm, og Danmark kvalificerede sig til fire-nationers turneringens finale mod Østrig ved at besejre Norge i fredags.

I den kamp spillede Sebastian Jørgensen med fra start og blev vekslet i pausen som led i en større rokade, hvor ialt fire kom ind og fire gik ud. SIF’s A+ træner Dennis Pedersen overværede kampen mod nordmændene.

– Sebastian spillede på højrekanten i en rolle, der ligner den han har i SIF. Han begyndte godt og var med i gode angreb, og faktisk havde han en god scoringsmulighed allerede i det første minut. Han fik vist, at han er en dygtig spiller, der også er parat til at passe sine defensive pligter, lyder det fra Dennis Pedersen i Sverige.

Kampen mod Østrig, der vandt sin første kamp over værterne fra Sverige, spilles kl. 17.00. Herefter returnerer Sebastian Jørgensen til Silkeborg, hvor han deltager i forberedelserne til søndagens hjemmekamp mod FC Helsingør på JYSK park.

Køb billet til SIF-FC Helsingør her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen