17. januar 2019

SIF-spillere i ekstra god form

SIF-spillere i ekstra god form

2019 er startet særdeles hårdt ud for Simon Jakobsen og resten af SIF-holdet. Målet er en forbedret fysik inden det går løs i NordicBet Ligaen i starten af marts måned.

Simon Jakobsen puster ud. Han har lige sat sig ned i udskiftningsboksen efter to timer og 15 minutters hård træning. Senere på dagen står den på yoga med resten af holdkammeraterne i Silkeborg IFs førsteholdstrup. Der bliver trænet igennem på JYSK park i disse uger.

– Det er vanvittigt hårdt, men det viste vi også godt. Det er forudsigeligt, at vi skal piskes lidt igennem. Sådan plejer det at være, men der er også blive skruet lidt ekstra på det. Vi skal i ekstra god form. Det er fint, men det er ikke fordi, det er vanvittigt sjovt, når man er midt i det, lyder det fra Simon Jakobsen.

Også en anden af SIF-spillerne, Mikkel Vendelbo, har kunne mærke den ekstra træningsmængde.

– Intensiteten er høj i samtlige minutter vi træner, og det er jo kun med til at gøre os bedre, så der er fuld knald på, fortæller midtbanespilleren, som roser holdkammeraterne for en indtil nu god opstart.

– Alle har været gode til at gøre deres hjemmearbejde, og det kan vi godt se nu. Det er en fornøjelse at træne her, når det er sådan, fortæller Mikkel Vendelbo.

Fredag træner holdet igen, inden det lørdag går løs med årets første træningskamp, når norske Raufoss kommer på besøg.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen