Silkeborg leverede endnu en skidt præstation på udebane, da holdet i Farum tabte med hele 5-1, efter en kamp hvor værterne var bedre i alle spillets facetter.
SIF kommer ikke med i slutspillet. Det står fast efter et knusende nederlag fredag aften i Farum, hvor man også måtte tage hatten af for et overdådigt spillende hjemmehold. FC Nordsjælland var markant bedre end SIFerne og fortjente sejren, selvom om 5-1 på måltavlen sved hos SIFerne og de trofast støttende fans, der havde taget turen til Farum. SIF må nu ruste sig bedst muligt til kvalifikationsspillet og forsøge at samle point i den sidste kamp i grundspillet næste søndag mod FC København på Mascot Park.
Det var ikke statistikken, som inden kampen mellem FC Nordsjælland og Silkeborg IF talte for en sejr til SIF. Syv nederlag og tre uafgjorte var resultatet af de ti seneste opgør mellem de to hold, som havde fået æren af den sene fredagskamp. På trods af tidspunktet og spilletidspunktet, så var der igen en trofast SIF-skare, som havde fundet vej til Right for Dream Park i Farum.
SIF startede med Tobias Salquist i midterforsvaret, da den normale stopper, Simon Jakobsen sad ude med karantæne. Tilbagevendte Davit Skhirtladze var til gengæld klar efter sin karantæne, og startede på toppen sammen med Nicklas Helenius. Tomåls-skytten fra kampen mod Randers, Andreas Albers, var dermed henvist til bænken.
Om det var temperaturen, det sene spilletidspunkt eller noget helt tredje skal være usagt, men kampen havde store problemer med at finde både tempo og niveau i indledningen. Værterne sad dog på spillet og kredsede rundt om SIF-feltet, hvor man flere gange forsøgte sig med stikninger.
Rigtig farlig blev FC Nordsjælland efter ti minutter, hvor Godsway Donyoh sparkede fra kanten af feltet lige i næverne på en godt placeret Thomas Nørgaard. SIF-keeperen kunne dog være blevet passeret kort tid efter, da Emiliano Marcondes efter et indlæg sparkede forbi et tomt SIF-mål.
SIF i problemer
Efter tyve minutter var det slut med at skyde med løst krudt fra værterne. En løs bold i SIF-feltet faldt ned til fødderne af Godsway Donyoh, som med en helflugter kanonerede bolden ind bag en sagesløs Thomas Nørgaard. En fortjent føring til værterne, som slog kapital af et dårligt spillende SIF-hold, som havde svært ved at holde fast i bolden.
Silkeborg formåede at presse spillet en smule tilbage mod værternes halvdel efter scoringen. Dog lykkedes det ikke at skabe chancer for gæsterne, som i stedet for efter 37 minutter kunne se Emiliano Marcondes blive spillet helt fri foran mål. Den unge FCN-spiller kvitterede med en følt afslutning i det ene hjørne igen uden chance for Nørgaard i målet.
To ændringer i pausen
Manager Peter Sørensen tog konsekvensen af den mindre gode 1. halvleg og skiftede to spillere. Robert Skov og Nicklas Helenius måtte se resten af kampen fra bænken, mens Andreas Albers og Mikkel Vendelbo overtog pladserne på banen.
Fra halvlegens start var det tydeligt, at udskiftningerne havde givet mere energi på banen. Vendelbo blev afprøvet på den noget uvante højre kant, hvor midtbanespilleren kunne gøre brug af sit normale meget høje løbepensum. For SIF skulle slide sig ind i kampen igen, og kunne til den lejlighed varme sig ved tanken om, at FC Nordsjælland er ligaens pointmæssige dårligste hold efter pausen.
Statistikken kunne SIF dog ikke bruge til det helt store. Efter en stor FCN-chance et par minutter tidligere, så blev det til 3-0 efter 60 minutter. Målet kom efter adskillige chancer til FCN, som dog ikke kunne prikke bolden ind. Det kunne Dennis Flinta så til gengæld. Forsvarsspilleren forsøgte at sparke bolden til hjørne, men fik skidt ramt på bolden, som i stedet gik ind bag Thomas Nørgaard.
SIF kollaps
Og det blev værre endnu. Få minutter efter kommer FC Nordsjælland på 4-0. Sammy Skytte taber foran eget felt en duel til FCNs Stanislav Lobotka, som resolut sparker på bolden. Bolden havner efter en Thomas Nørgaard redning hos Godsway Donyoh, som kan score et af karrierens nemmere mål.
To minutter efter ligger bolden igen inde bag Thomas Nørgaard. Donyoh volder igen SIF-forsvaret problemer, da han med en følt bold i dybden finder den fremadstormende wingback Mads Pedersen, som sender bolden retur ind i feltet til Marcus Ingvartsen, som let scorer til 5-0. En meget sort periode for SIF, som lukker tre mål ind på seks minutter.
Til sidst fik de medrejsende SIF’ere dog lidt at glæde sig over. Rubin Rubio fik skovlet bolden over stregen, og fik reduceret til 1-5 efter 84 minutter. Amerikaneren var blevet skiftet ind i stedet for Skhirtladze efter 62 minutter. Målet var Rubins første i Superligaen.
Kampen i tal:
Alka Superligaen, 25. spillerunde, fredag 10. marts kl. 20.15 på Right to Dream Park i Farum:
FC Nordsjælland – Silkeborg IF 5-1 (2-0)
Mål: 1-0 Godsway Donyoh (21.), 2-0 Emiliano Marcondes (38.), 3-0 Dennis Flinta (selvmål, 61.), 4-0 Godsway Donyoh (64.), 5-0 Marcus Ingvartsen (67.),, 5-1 Rubio Rubin (83.)
Tilskuere: 1.585
FC Nordsjælland (4-3-3): Runar Alex Runarsson – Karlo Bartolec, Viktor Tranber, Andras Maxsø, Patrick Mtiliga -Stanislav Lobotka (71.: Christian Køhler), Matias Jensen, Emiliano Marcondes (72.: Ernest Asante) – Godsway Donyoh, Marcus Ingvartsen, Mads Pedersen (78.: Andreas Skovgaard).
Cheftræner: Kasper Hjulmand
Silkeborg IF (4-4-2): Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby, Dennis Flinta, Tobias Salquist, Gustav Dahl – Robert Skov (45.: Mikkel Vendelbo), Ibrahim Moro, Sammy Skytte, Emil Scheel – Davit Skhirtladze (62.: Rubioo Rubin), Nicklas Helenius (46.: Andreas Albers)
Cheftræner: Peter Sørensen.
Mål
- 1-0 Godsway Donyoh (21.)
- 2-0 Emiliano Marcondes (38.)
- 3-0 Dennis Flinta (selvmål
- 61.)
- 4-0 Godsway Donyoh (64.)
- 5-0 Marcus Ingvartsen (67.)
- 5-1 Rubio Rubin (83.)
Silkeborg IF (4-4-2)
- Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby
- Dennis Flinta
- Tobias Salquist
- Gustav Dahl – Robert Skov (45.: Mikkel Vendelbo)
- Ibrahim Moro
- Sammy Skytte
- Emil Scheel – Davit Skhirtladze (62.: Rubioo Rubin)
- Nicklas Helenius (46.: Andreas Albers) Cheftræner: Peter Sørensen.
FC Nordsjælland (4-3-3)
- Runar Alex Runarsson – Karlo Bartolec
- Viktor Tranber
- Andras Maxsø
- Patrick Mtiliga -Stanislav Lobotka (71.: Christian Køhler)
- Matias Jensen
- Emiliano Marcondes (72.: Ernest Asante) – Godsway Donyoh
- Marcus Ingvartsen
- Mads Pedersen (78.: Andreas Skovgaard). Cheftræner: Kasper Hjulmand