14. maj 2021

SIF sælger Emil Holten til Esbjerg

Et år før kontraktudløb har SIF fredag solgt Emil Holten til Esbjerg fB. Han er kommet på en fire-årig aftale i den vestjyske 1. divisionsklub. 

SIF er fredag blevet enig med Esbjerg fB om et salg af Emil Holten. SIF’s nummer 11, der havde et år tilbage af sin kontrakt, skifter i sommerpausen til 1. divisionsklubben, hvor han er tiltrådt på en fire-årig kontrakt.

– Vi har været glade for Emil Holten, der har været en værdifuld spiller for os i de to år, han har været her. Det er dog ingen hemmelighed, at vi med Nicklas Helenius, Wessam Abou Ali og Alexander Lind er stærkt besat på angriber-positionen, og den konkurrence har sammen med en skade givet Holten begrænset spilletid i foråret. Da vi fik et godt tilbud fra Esbjerg, og Emil Holten ytrede ønske om et skifte til mere spilletid, har vi valgt at sælge ham, siger sportschef Jesper Stüker.

Emil Holten kom til SIF fra Nykøbing FC i sommeren 2019 og har på trods af hård konkurrence gennem de to SIF-sæsoner fra spillere som Ronnie Schwartz, Junior Brumado og Nicklas Helenius scoret 17 mål i 50 kampe.

Emil Holten er udtaget til lørdagens kamp mod HB Køge på JYSK park, og han gør sæsonen færdig i SIF inden skiftet tli Esbjerg.

Der er kampstart på JYSK park kl. 13.00 og stadig ledige billetter. Køb billet her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen