29. juni 2023

SIF og Kaalund ophæver samarbejdet

Mads Kaalund er blevet løst af sin kontrakt med SIF, så midtbanespilleren kan gå på jagt efter en klub, hvor udsigten til spilletid er bedre.

Mads Kaalund kom til Silkeborg IF fra Nykøbing FC i sommeren 2019, siden er det blevet til 89 kampe og fem scoringer for Mads Kaalund i den røde trøje.

Men det bliver ikke til flere i denne omgang, da Silkeborg IF og den 26-årige midtbanespiller har valgt at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

– Vi har været rigtig glade for at have Mads i klubben, hvor han med sine gode tekniske og fysiske færdigheder har budt sig godt til på vores midtbane og passet rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på i SIF, siger sportschef Jesper Stüker og fortsætter.

– I den forgangne sæson var der dog lidt for lang vej til spilletid for Mads, og da konkurrencesituationen på vores midtbane er styrket yderligere, så vil vi ikke stille os i vejen for, at Mads kan komme ud og afsøge mere spilletid i en anden klub. Derfor har vi fundet en god løsning sammen med Mads, og vi vil ønske ham al muligt held og lykke med, hvad fremtiden bringer, siger Jesper Stüker.

I den forgangne sæson fik Mads Kaalund spilletid i 17 kampe i 3F Superligaen, ligesom midtbanespilleren deltog i fem europæiske kæmpe samt fire pokalkampe.

Mads Kaalund er oprindeligt fra Lyngby BK, men skiftede i 2016 til Nykøbing FC, hvorfra han kom til SIF.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen