24. juni 2021

SIF-keeper udtaget til U17-landsholdet

Målmand Aske Andrésen fra SIF’s U17 Liga hold er udtaget til U17-landsholdet, der spiller to testkampe mod Sverige. 

SIF-målmand Aske Andrésen er udtaget til det danske U17-landshold, der samles fra 5. til 10. august for at spille to venskabskampe mod Sverige. Kampene spilles den 7. og 10. august, og spillested er endnu ikke afgjort.

Den talentfulde U17-målmand var med i landsholds-sammenhæng for blot tre uger siden, da han stod den ene af U16-landsholdets to kampe mod Portugal i Lissabon. Aske Andrésen stod i mål i den første kamp mod portugiserne 3. juni, der endte 2-1 til værtsnationen. SIF-målmanden fik sin landsholdsdebut i oktober 2020 mod Tyskland.

Nu er han rykket en årgang op og blevet U17 landsholdsspiller.

Aske Andrésen var i kamp-aktion så sent som onsdag aften, da han stod på mål i SIF’s U17-sejr på 2-1 over FC Midtjylland i Ikast.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen