15. april 2021

SIF jagter sejr i Køge lørdag

Spændende weekend forude: SIF jagter sejr i HB Køge lørdag, mens oprykningskonkurrenterne Viborg og Esbjerg mødes fredag aften. 

Efter de første to runder af slutsspillet er der status quo i striden om oprykning mellem Viborg, Esbjerg og Silkeborg. Alle tre hold har vundet én og spillet én uafgjort, og dermed sidder SIF stadig på den oprykningsgivende andenplads syv point efter Viborg og et point foran Esbjerg. Men i weekendens runde er der grobund for at lave om på udgangspunktet, for mens SIF skal en tur til Køge, så mødes de to øvrige oprykningsaspiranter til et indbyrdes opgør i Viborg.

Weekendens modstandere fra HB Køge lagde stærkt fra land ved at hente et point mod topholdet, Viborg, i slutspillets første runde, men senest tabte holdet 3-1 ude til FC Helsingør og er dermed uden sejr i de seneste fem kampe. En af de fem i striben var et nederlag på 2-0 til SIF’erne på JYSK park for en måned siden, hvor Tobias Salquist og Nicklas Helenius scorede SIF’s mål.

Kampen mod HB Køge spilles lørdag kl. 13.15 på Capelli Sport Stadion, igen uden tilskuere på grund af corona-restriktioner. Kampen sendes direkte på TV3 Sport og kan streames på Viaplay.

Du kan deltage i ciffertips-konkurrencen og vinde 4 x takeaway fra Holgers Kro til en værdi af kr. 1.000,- ved at klikke her. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen