29. august 2018

SIF jagter offensiv forstærkning

SIF jagter offensiv forstærkning

Transfervinduet er ikke lukket i endnu i Silkeborg IF, fortæller sportschef, Jesper Stüker. Der venter et par spændende dage på Søholt.

Sommerens transfervindue nærmer sig sin afslutning. I Silkeborg IF er der hos sportschef, Jesper Stüker, godt gang i mobiltelefonen i disse dage.

– Den her gang, der er der lidt at se til, fortæller Jesper Stüker, som undervejs i transfervinduet blev genansat som sportschef i Silkeborg IF.

Kort forinden blev Vladimir Rodic solgt til svenske Hammarby, hvilket har efterladt et hul i offensiven hos Silkeborg IF.

– Der er stadig lidt i forhold til, at vi solgte Rodic. Så det kunne tyde på, at det er i den offensive ende af skalaen, vi mest kunne være interesseret, fortæller Jesper Stüker, som glæder sig til midnatstid fredag, hvor transfervinduet lukker i.

– Så håber jeg, at vi kan lukke transfervinduet i med god samvittighed, og så kan vi komme til at arbejde på dagligdagen og indholdet igen, lyder det fra en travl sportschef.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen