6. februar 2023

SIF høvlede Bodø/Glimt med hele 7-0

I en træningskamp på JYSK park slog et U17/19 hold fra Silkeborg IF norske Bodø/Glimt med hele 7-0. Sebastian Biller scorede to af målene – se dem alle her. U14 tabte mod Haderslev.

Træningskamp: Silkeborg IF U17/19 – Bodø/Glimt 7-0 (4-0)
Mål: Selvmål, Magnus Rosengreen, Gustav Balle, Sebastian Biller, Bertram Binggeli, Sebastian Biller, Lasse Abildgaard.

– Vi mødte et norsk hold, som kom med en ren 06-årgang, mens vi havde lavet et blandet U17/19 hold med årgangene 07, 06 og 05. Vi spillede en rigtig fin kamp med et utrolig fedt udtryk, som var tydeligt i hele kampens forløb. Især vores kommunikation var en fornøjelse af følge. Vi fik arbejdet med vores høje pres, da Bodø/Glimt rigtigt gerne ville spille bolden ud nedefra, hvilket gjorde, at vi fik nogle gode muligheder i omstillinger, som vi straffede dem på. En rigtig fin kamp på mange punkter, som vi kan tage med videre, siger U17-cheftræner Kim Leth Andersen.

Se målene fra kampen her.

Træningskamp: Silkeborg IF U14 – Haderslev FK 1-2 (1-1)
Mål SIF: Villads Mikkelsen

– Vi havde før kampen fokus på at matche Haderslev på intensitet og sammenhæng qua gæsternes større fysik. Samtidig ville vi gå efter at sætte gennembrud op på siderne. Alt sammen lykkedes vi egentlig fint med i store perioder. Desværre tog vi i 1. halvleg lidt for dårlige beslutninger på bolden, og spillet blev derfor lidt for duelpræget og kaotisk til vores smag. Vi kom bagud efter 6 minutter, hvor Haderslev fik frit løb mod mål efter en bold ned bag vores forsvar. Det offensive lyspunkt før pausen leverede Villads Mikkelsen, da han efter en flot dribletur sparkede os på 1-1 med et tørt hug med højrebenet i kort hjørne. I 2. halvleg bragte Haderslev sig igen i front efter et boldtab i vores bageste rækker. Føringsmålet var en af meget få gange, gæsterne truede vores mål i 2. halvleg. En halvleg, hvor vi løftede vores eget spil med bolden markant. Særligt i kampens sidste 20 minutter havde vi en opadgående kurve. Vi leverede rigtig flot spil, kreerede chancer og mange gennembrud, som kunne og burde have ført til mere end lige-ved-og-næsten. Vi endte derfor som tabere i en kamp, som vi på mange parametre kan være tilfredse med – med undtagelse af resultatet, siger U14-træner Peder Henriksen.

 

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen