18. juli 2019

SIF har det historisk set svært mod AC Horsens

SIF har det historisk set svært mod AC Horsens

19 gange i Superligaens historie har SIF mødt AC Horsens. Kun fire gange har SIF sejret. Søndag venter en vigtig kamp mod horsenianerne.

To hold, der kom ud af første runde i 3F Superligaen med 0-3 nederlag møder hinanden på søndag på JYSK park i SIF’s hjemmebanecomeback til den bedste række. Med andre ord: Det er to hold, der tørster efter sejr.

Og her kan AC Horsens hente mest optimisme i statistikkerne. De to hold har mødt hinanden 19 gange i den tid, Danmarks bedste fodboldrække har heddet Superligaen, og mens SIF har vundet fire gange kan Horsens se tilbage på otte sejre. Syv kampe er endt uafgjort.

På hjemmebane har SIF tre sejre, Horsens har fem gange vundet i Søhøjlandet, mens det fire gange er endt uafgjort.

Her har du flere statistiske facts på søndagens kamp:

  • AC Horsens har kun tabt en af deres sidste 10 Superligakampe mod Silkeborg IF (V4 U5) men der er blevet scoret mindst et mål i alle 10 kampe.
  • AC Horsens har tabt deres sidste tre udekampe mod oprykkere i Superligaen og ikke scoret i de seneste to (eksl. Nedryknings-play-off).
  • Silkeborg IF har vundet tre af deres sidste fem hjemmekampe i Superligaen.
  • AC Horsens har kun scoret tre mål i deres sidste ni kampe i Superligaen (inkl . play off kampe).
  • AC Horsens har lukket tre mål ind i fem af deres sidste otte kampe i Superligaen (eksl. Play off
    kampe).
  • Sidst AC Horsens gæstede JYSK park var den 3. november 2017, hvor holdene spillede uafgjort 2-2 efter den daværende SIF-angriber Mate Vatsadze udlignede Horsens’ føring i det 84. minut).
  • SIF’s nye cheftræner, Kent Nielsen, stod i spidsen for AC Horsens i syv år fra 2001 til 2008. I sin tid i Horsens førte han dem fra midten af 1. division op til Superligaen for første gang i klubbens historie.

Værd at vide inden du tager til fodbold søndag:

  • Fanzonen ude foran JYSK park åbner kl. 10:30 – her er der masser af aktiviteter for de yngste, og der er mulighed for at købe øl og vand i Café Carlsberg, der åbner kl. 10. Du kan læse mere her
  • Du kan finde praktisk information og læse meget mere om kampdagen her.
  • SIF-shoppen åbner kl. 10:30 og er åben frem til kampstart. Her er det blandt andet muligt at købe den nye SIF-trøje. Børnestørrelser koster 350,- og voksenstørrelser 400,-
  • Husk at du sparer en 20’er pr. billet ved at købe på forhånd via billet.silkeborgif.com.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen