12. december 2020

SIF-forsvarer med caribiske rødder

Joel Felix jagter gennembrud i SIF – og startplads i dagens kamp mod FC Fredericia.

Joel Felix er en berejst mand. Den 22-årige fodboldspiller, der kom til Silkeborg IF fra Næstved i sommerens transfervindue er født i Caribien på den lille ø Saint Lucia – far er caribier, mor dansk – flyttede til Vanløse som lille, hvorefter fodbolden foreløbig har ført ham over FC København til hollandske FC Twente, danske Næstved og nu jyske Silkeborg IF.

I SIF kæmper han for at få sit spillemæssige gennembrud. Han er foreløbig noteret for seks kampe i SIF-trøjen med startplads i de to kampe, hvor syv SIF’ere sad ude med covid-19 smitte, og senest også mod Vendsyssel. Kl. 11.30, når dagens startopstilling offentliggøres, afsløres det, om Felix får endnu en startplads mod FC Fredericia.

KOM LIDT TÆTTERE PÅ JOEL FELIX:

Hjemby (fødeby): St. Marteen på øen Saint Lucia i Caribien.
Klubber som dreng: Vanløse, KB, B93.
Prof-klubber: FC København, Twente Enschede, Næstved B.
Mit bedste mål: Et hovedstødsmål i U19 Ligaen for FC København.
Min debut som professionel: For Næstved mod Skive.
Mit første mål: Hovedstødsmål mod Viborg.
Min favoritspiller i SIF i historien: Dennis Flinta.
Den største triumf i min karriere: At spille på de danske ungdomslandshold (2 kampe på U18 landsholdet, 5 på U19 landsholdet).
Min hårdeste modspiller nogensinde: Harvey Barnes (Leicester og tidligere engelsk u-landsholdsspiller) og Diogo Dalot (AC Milan – på lån fra Manchester United – og tidligere portugisisk u-landsholdsspiller).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen