25. april 2018

SIF fastholder sin plads i talent-superligaen

SIF fastholder sin plads i talent-superligaen

DBU har i dag fornyet Silkeborg IF’s A-licens. Det er femte år i træk, SIF opnår den eftertragtede licens, der sikrer klubbens ungdomselitehold plads i de bedste rækker.

DBU har i dag meddelt Silkeborg IF, at klubbens status som A-licens klub er blevet fornyet. Det betyder at SIF bevarer sin position i talenternes superliga med alle ungdomselitehold, U19, U17, U15, U14 og U13, placeret i de højest rangerende turneringer.

– Vi er glade og stolte over at tilhøre den højeste kategori af dansk talentudvikling i en periode, hvor vi for alvor ser resultater af vort set up via spillere på eget førstehold samt et par indbragte transfers. Der er tale om spillere, som er de første generationer af talenter, der har været med hele vejen igennem talentstrukturen via samarbejdsklubberne og SIF Fodboldskolen, eliteholdene fra U13 og skolesamarbejde på Talent Team på Sølystskolen, Silkeborg Efterskole samt HHX, STX og EUX på College360 samt eliteSilkeborg, siger SIF’s udviklingschef Jesper Stüker.

Syv i startopstilling
Et håndgribeligt resultat så man et eksempel på i åbningskampen på JYSK park sidste sommer (billedet). Her var syv af SIF’s egen-udviklede spillere med i startopstillingen: Jens Martin Gammelby, Simon Jakobsen, Thomas Nørgaard, Sammy Skytte, Robert Skov, Jeppe Okkels og Gustav Dahl,

DBU har uddelt 12 A-licenser, og den ene er altså gået til SIF. Det er femte år i træk, at SIF opnår DBU’s blåstempling og sjette gang i alt i de 11 år, det nuværende licenssystem har eksisteret.

Nyt system på vej
Sæsonen 2018/19 forventes at blive det sidste år med den nuværende form for licenssystem, som fra sommeren 2019 forventes erstattet af et ”licenssystem version 2.0”. En arbejdsgruppe, hvor Jesper Stüker blandt andet sidder med, er ved at finpudse det nye oplæg til licenssystem, som skal sikre, at dansk talentudvikling tager nye skridt fremad i de kommende år. Dette skal derefter politisk godkendes.

– Der er mange trænere og ledere i klubben, der gennem årene har ydet en stor indsats for at optimere talentmiljøet i SIF og bringe det dertil, hvor det er i dag. Det vil der også være i årene fremover i forsøget på at gøre det endnu bedre, hvilket vi ser som absolut muligt qua nye optimale faciliteter på JYSK park, stærk og afprøvet knowhow i træner-/ledergruppen samt et efterhånden stærkt talentimage i lokalområdet og omverdenen, siger Jesper Stüker.

Se oversigten over licenstildelingen fra DBU her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen