27. september 2018

Sidste gang i Fredericia: En unik oplevelse

Sidste gang i Fredericia: En unik oplevelse

Det var en helt speciel oplevelse, da SIF sidst var på besøg i Fredericia. På søndag tager vi turen igen sydpå, hvor spillerne håber på lidt af den samme opbakning som sidst.

På søndag drager SIF-mandskabet til Fredericia, hvor holdet møder FC Fredericia i NordicBet Ligaens 11. runde. Sidste gang de to hold tørnede sammen handlede det ikke om point, men derimod om et avancement til Pokalfinalen 2018. En oplevelse som et par af SIF-spillerne stadig husker.

– Når man kiggede ned i hjørnet, hvor der var fuldstændig rødt. Det var fuldstændig unikt at opleve sådan en støtte, fortæller målmand Peter Friis Jensen om oplevelsen af den opbakning, som de mange medrejsende SIF’ere sørgede for.

– Jeg tror også, at de fik en oplevelse af, at når de holder sammen, så kan det virkelig flytte holdet i den rigtige retning, påpeger Peter Friis.

Hos Simon Jakobsen giver kampen stadig et smil på læben, og han håber, at SIF-tilskuerne vil møde talstærkt op igen, i det der bliver en af sæsonens få udekampe i Jylland.

– Det kunne være megafedt. Jeg tror ikke på, at der kommer helt samme opbakning som i pokalsemifinalen, men noget lignende kunne være rigtig fedt, fortæller Simon Jakobsen.

Til kampen på søndag arrangerer Stoltheden og SIFosis busser til kampen. Her nedenunder kan du læse, hvordan du melder dig til.

Afgang søndag d. 30/9 fra JYSK Park kl. 12.30. Prisen er 150 kr. Tilmelding er bindende og foretages via sms til 25 714 716 eller via mail til bus@sifosis.dk samtidig med overførsel af 150 via mobilepay til 91030, skriv venligst Fredericia på overførslen. Husk drikkevarer sælges i bussen til favorable priser, så egne drikkevarer må ikke medbringes.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen