Sebastian J: Landsholdstur giver selvtillid
Silkeborg IF sender hele fem spillere afsted, når flere af DBUs U-landshold flyver til Cypern på træningslejr. På U19-holdet er Sebastian Jørgensen med igen.
Sebastian Jørgensen drager i morgen sammen med fire andre SIFere en tur til Cypern, hvor DBU arrangerer træningslejr for U16, U17, U18 og U19-landsholdet.
På turen skal Sebastian Jørgensens U19-landshold i aktion tre gange. Først gælder det en kamp mod Israel, inden værterne fra Cypern står klar i de to efterfølgende kampe.
SIF-spilleren har to gange tidligere optrådt for U19-landsholdet. Se kantspillerens forventning til turen i videoen øverst.
De andre fire SIF-spillere, som er udtaget til træningslejren er:
Eskild Munk Dall – U16
Oscar Fuglsang – U17
Frederik Carstensen – U17
Niclas Holm Pedersen – U17