24. maj 2019

Schwartz: Har selvtillid og coolness

Schwartz: Har selvtillid og coolness

Ronnie Schwartz er brandvarm for tiden i SIF-trøjen, hvor det er blevet til syv mål i de seneste fire kampe. En stime som angriberen gerne vil forlænge på lørdag til oprykningskampen mod Nykøbing FC.

Det er ikke selvtilliden, der fejler noget pt. hos topscoreren i NordicBet Ligaen, Ronnie Schwartz.

– Jeg har været inde i en rigtig god periode på det sidste, så den selvtillid og coolness den tager jeg med ind til kampen på lørdag også, fortæller “Plaffeministeren”, som har scoret syv mål i de sidste fire kampe.

I alt er det blevet til 23 mål i 26 kampe i NordicBet Ligaen i denne sæson. Den seneste målstime kommer på det helt rigtige tidspunkt i sæsonen for angriberen, som ikke har noget imod det ansvar, som bliver lagt i fødderne på topscoreren, som først fik sin debut for SIF i 7. runde af denne sæsons NordicBet Liga.

– Når det går godt, så har man også en tendens til at tage et lidt større ansvar. Det føler jeg også, at jeg gør i forhold til at score mål.

Kampen mod Nykøbing på lørdag bliver den tredje kamp i træk, hvor SIF-holdet spiller en knald-eller-fald kamp under stor bevågenhed. Noget som Ronnie Schwartz håber kan være SIF’s fordel.

– Til kampen på lørdag bliver spændingsniveauet selvfølgelig højt, men jeg føler, at vi har fundet det rigtige moment og den rigtige tænding til kampen, fortæller Ronnie Schwartz, som med stor sandsynlighed kan lade sig kåre som topscorer i rækken, når kampen på lørdag er færdigspillet. Nærmeste forfølger er FC Roskildes Emil Nielsen, som pt. er noteret for 20 sæsonmål.

Hvis du skal købe billet til kampen lørdag, så er det ved at være sidste chance. Der er under 300 billetter tilbage. Køb den her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen