5. september 2018

Så mange kampe har vi jo heller ikke vundet

Så mange kampe har vi jo heller ikke vundet

Cheftræner Michael Hansen var glad for onsdagens pokalsejr i Brabrand selv om den blev på knebne 3-2.

Kan man tillade sig at være utilfreds med en sejr. Selv om den er kneben og selv om den er vundet over et hold fra 2. division.

I SIF-træner Michael Hansens tilfælde er svaret nej. Og det gav han da også udtryk for, da han blev spurgt lige efter pokalsejren på 3-2 over Brabrand onsdag aften.

– Så mange fodboldkampe har vi jo heller ikke vundet, så vi er tilfredse med at have vundet. Pokalturneringen er tæt, og det bliver tit slåskampe, så det er fedt at gå videre, sagde SIF’s cheftræner i minutterne efter afslutningen på Brabrand Stadion, hvor hjemmeholdet med reducering til allersidst først til 1-2 og siden 2-3 skabte spænding om resultatet.

– Nogle gange skal en modstander nedbrydes, og når det ikke lige lykkes at komme foran som det dominerende hold (0-0 ved pausen – red.), så kæmper modstanderen ofte flot, som Brabrand gjorde i dag. Samtidig var det Brabrands første nederlag i fem måneder, tror jeg, og dér har de også spillet i 1. division noget af tiden, så noget dårligt hold er det jo ikke. Vi har mulighed for at gøre ondt på dem, men får ikke scoret på vores muligheder, og når vi ikke gør det, så må vi også sige, at dette her er pokalturneringen, og her gælder det om at gå videre, og det gjorde vi, sagde Michael Hansen.

Hør hele interviewet i videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen