25. oktober 2019

Romo: Vi har stadig meget, vi skal forbedre

Romo: Vi har stadig meget, vi skal forbedre

Rafael Romo har på fem kampe indkasseret 15 mål, men har stadig været en af SIF’s bedste i kampene. Nu håber keeperen på, at sejren i søndags i Aarhus kan skyde selvtillid ind i holdet.

Det har statistisk set været Rafael Romos værste sæson i karrieren. Bag tallene gemmer der dog sig en anden sandhed for SIF’s venezuelanske keeper, som flere gange har været SIF’s bedste mand i kampene i 3F Superligaen indtil videre.

Silkeborg IF har haft problemer med at holde modstanderne fra fadet i denne sæson, hvilket har givet nok af arbejde til både Oscar Hedvall og siden hen Rafael Romo i SIF-målet.

– Vi skal forbedre os en smule i defensiven startende nede fra mig og op igennem holdet. Vi giver for mange chancer væk, og det skal vi have lavet om på, fortæller Rafael Romo, som i sidste sæson vogtede målet for APOEL i den cypriotiske række.

I Silkeborg har den sydamerikanske keeper fået et godt indtryk af den bedste danske fodboldrække.

– Der er god kvalitet. Tempoet er højt og der bliver også spillet fysisk. For målmændene er der en del kontakt i felterne, hvilket er anderledes fra der jeg kommer fra, fortæller SIF-keeperen, som håber at sejren i Aarhus kan være med til at styrke holdet mentalt.

– Vi har stadig meget at forbedre, men vi har nu vist, at vi er konkurrencedygtige, og jeg tror, at der ligger flere sejre og venter på os, lyder det fra Rafael Romo, som er noteret for 14 A-landskampe for Venezuela.

Næste opgave for Romo og Silkeborg er på søndag, når holdet møder Hobro IK på udebane.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen