24. april 2019

Rochester tror på tæt og målrig kamp

Rochester tror på tæt og målrig kamp

Selv om søndagens kamp på JYSK park er top mod bund tror SIF-profilen Marc Rochester på både en svær, jævnbyrdig og målrig kamp.

Marc Rochester har været med til mange kampe mod FC Helsingør i de seneste to sæsoner, hvor de to klubbers opgør søndag på JYSK park er den 9. konfrontation siden sommeren 2017. Med sit kendskab til FC Helsingør og erfaringerne fra tidligere, lader han sig ikke snyde af, at det er aktuelle møde er en kamp mellem top og bund.

Se Marc Rochesters svar på tre centrale spørgsmål, som de fremgår i kampfolderen GO KAMP, der uddeles gratis på JYSK park søndag:

Mine forventninger til søndagens kamp:
Vi har i de seneste sæsoner haft tradition for at spille nogle tætte kampe mod Helsingør. Sådan tror jeg også, at det bliver i dag. Helsingørs position i bunden snyder, for det er et godt hold, som kan slå alle på en god dag. Jeg tror det bliver både tæt og målrigt.

Min rolle i kampen:
Fra min position på den offensive midtbane skal jeg først og fremmest støtte offensiven. Defensivt skal jeg deltage i det første pres, når modstanderen har bolden. Og så vil jeg meget gerne lægge op til mål – og selvfølgelig også gerne selv score, hvis chancen opstår.

Mine drømme om kampen:
Det siger sig selv: I en meget tæt topstrid skal vi vinde vores hjemmekampe. Også søndagens kamp mod Helsingør.

Køb billet til opgøret søndag kl. 13.45 på JYSK park. Klik på linket herunder.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen