15. oktober 2019

Rafael Romo med i Venezuela-sejr

Rafael Romo med i Venezuela-sejr

SIF’s venezuelanske målmand, Rafael Romo, spillede 2. halvleg, da Venezuela natten til tirsdag vandt 2-0 over Trinidad og Tobago i en venskabskamp.

SIF-målmand Rafael Romo holdt målet rent, da han stod i de sidste 45 minutter af Venezuelas sejr på 2-0 over Trinidad og Tobago. Foto: Morten Kjær.

SIF-målmand Rafael Romo var i aktion natten til tirsdag, da han hjemme i Caracas fik de sidste 45 minutter i målet i Venezuelas sejr på 2-0 over Trinidad og Tobago.

Rafael Romo er reservemålmand på Venezuelas landshold, men foran 2-0 ved pausen på to tidlige mål blev SIF-målmanden skiftet ind fra 2. halvlegs start som erstatning for det normale førstevalg, Wuilker Fariñez. Romo holdt sit mål rent, og kampen endte 2-0. Målene blev scoret af José Salomón Rondón (til dagligt i kinesiske Dalian Yifang) og Darwin Machis (fra spanske Granada FC) i det 11. og 14. minut.

SIF-målmanden er hjemme i Venezuela, hvor han har deltage i to venskabskampe, nattens opgør mod Trinidad og Tobago og før det et opgør mod Bolivia, der endte 4-1 til Venezuela. Begge kampe blev spillet i hovedstaden Caracas. Rafael Romo er på vej retur til Danmark og indgår fra onsdag i forberedelserne til søndagens udekamp mod AGF i 3F Superligaen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen