7. juli 2023

Postkort fra træningslejren i Tønder

SIF forbereder sig til den ny sæson på træningslejren i Tønder. I morgen venter Sønderjyske i en testkamp.

Silkeborg IF’s Superliga-trup forbereder sig i disse dage til den ny sæson i dejlige omgivelser i Tønder.

Første træningskamp i hovedstaden mod FCK endte med et snævert nederlag, mens lørdag byder på træningskamp mod Sønderjyske.

HUSK, der er åbnet for billetsalget til sæsonpremieren mod Brøndby.

Fredag havde Kent Nielsen og resten af trænerteamet beordret to træningspas i Sønderjylland.

“De gamle” havde fået fri fra fredagens anden træning, så det var otte “youngsters”, der fik lov at træne i det flotte sommervejr på Bank Parken i Tønder – og alle kom gående, da truppen er indkvarteret på Hostrup Hotel, der ligger ligger tæt på stadion.

Thomas Røll kom dog cyklende på sin mors elcykel, da han er blevet indkvarteret hos sine forældre …

De to målmænd, Aske Andresen og Jacob Pryts, og de seks markspillere fik en god omgang træning – både i den alvorlige del, men også med smil på læben.

Assistenttræner Peder Knudsen satte efterfølgende lidt ord på opstarten til den nye sæson med træninger, en testkamp og en to-dages træningslejr:

– Jeg synes, vi er kommet godt i gang. Vi har fået puttet en masse kilomenter på spillerne, trænet godt og spillet en halvleg alle sammen mod FCK, hvor vi var udfordret mod et godt hold, men egentlig klarede det fornuftigt. Vi har også hygget os og ser frem til en kamp i morgen, lørdag, og så må vi se, om det bliver til en halvleg til hver eller hvordan. Vi har en stort set skadesfri trup, kun med to-tre stykker, der kæmper lidt med det.

Peder Knudsen kom også ind på de nye spillere, der er kommet ind i truppen, hvoraf Callum McCowatt og Jacob Pryts var med i træningen:

– Det er nogle spændende spillere, vi har fået ind – de har gjort et godt indtryk, så alt i alt ser det godt ud. Det er godt at få noget nyt blod ind engang imellem, lød det fra Peder Knudsen.

Også den nye målmand, Jacob Pryts er tilfreds med opstarten i Silkeborg IF og at være tæt på de nye holdkammerater de sidste par dage:

– Det har været fedt, selvfølgelig! Det har været en god start, jeg har fået, både på og uden for banen – i målmandsgruppen og til træningen. Så er der naturligvis nogen, som man falder naturligt i hak med, så jeg er rigtig glad for den start, jeg har fået.

Pryts kender nogle af drengene fra tidligere, bl.a. Lukas Engel, som han har spillet sammen med i Fremad Amager.

– Jeg har også spillet mod mange af dem før, har snakket med nogle på banen og også spillet på ungdomslandshold sammen med, så der er en del, man har haft en forbindelse til før. Så det har også gjort det nemmere at komme ind i truppen på den måde.

SIF-truppen mod Sønderjyske lørdag:

Nicolai Larsen
Jacob Pryts
Aske Andrésen
Alexander Busch
Tobias Salquist
Oliver Sonne
Emil Møller
Robin Østrøm
Lukas Engel
Callum McCowatt
Mark Brink
Pelle Mattsson
Andreas Pyndt
Andreas Oggesen
Anders Klynge
Kasper Kusk
Fredrik Carlsen
Frederik Carstensen
Anders Dahl
Tonni Adamsen
Alexander Lind
Søren Tengstedt
Magnus Bøttker
Oskar Boesen

 

Tekst og billeder: Ulla Myrhøj

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen