Silkeborg IFs pokalforsvar starter mod FC Roskilde på udebane. Nu er kampdato og tidspunkt endeligt fastlagt.
Det bliver i 3. runde at Silkeborg træder ind i Oddset Pokalen. Det betyder at FC Roskilde er første forhindring på vejen mod et titelforsvar.
Kampen er nu fastsat til onsdag d. 25/9 kl. 18.30 og det bliver på Roskilde Idrætspark.
Der er 32 hold tilbage i turneringen, når Silkeborg IF træder ind. I alt løber turneringen over syv spillerunder, hvor den sidste er finalen.
Det betyder, at FC Roskilde er det første af fem hold der skal overvindes, hvis vi igen vil løfte pokalen. Fra kvartfinalen (5. runde) spilles kampene som ude og hjemme.