30. september 2024

Pokalkamp mod Holbæk B&I spilles på JYSK park

SIF har imødekommet et ønske fra Holbæk B&I om, at kampen mellem de to mandskaber i Oddset Pokalens fjerde runde spilles på JYSK park.

Silkeborg IF og 3. divisionsholdet Holbæk B&I tørner sammen i Oddset Pokalens fjerde runde.

Kampen skulle være spillet i Holbæk tirsdag den 29. oktober kl. 20.00, men efter ønske fra Holbæk B&I er klubberne blevet enige om at rykke pokalkampen til JYSK park. Spilletidspunktet forbliver det samme, og opgøret kan ses på tv.

Adm. direktør i Silkeborg IF Kent Madsen er tilfreds med, at kampen spilles på JYSK park, men han understreger, at beslutningen udelukkende er truffet, fordi Holbæk B&I henvendte sig med ønsket om at flytte kampen til Silkeborg.

– I den dialog, som vi har haft med Holbæk B&I i weekenden, har de ikke lagt skjul på, at der er mange omkostninger forbundet med at arrangere så stor en kamp, og da man ikke forventer et særlig stort tilskuertal i Holbæk til pokalkampen, så henvendte Holbæk B&I sig med et ønske om, at Silkeborg IF arrangerer opgøret, og det ønske har vi valgt at imødekomme, siger Kent Madsen og fortsætter.

– Vi er glade for, at flere SIF-fans nu får muligheden for at se kampen, der spilles ret sent en hverdagsaften, så vi håber, at mange vil møde op og støtte de forsvarende pokalmestre. I den forbindelse har vi af Holbæk B&I, som stadig er hjemmehold i kampen, fået lov til at invitere vores normale sæsonkortholdere og abonnenter ind til pokalkampen på deres sædvanlige pladser. Det er vi meget glade for, siger Kent Madsen.

Silkeborg IF melder nærmere ud om billetsalg, praktisk info m.m. om pokalkampen, når vi kommer tættere på spilledatoen 29. oktober kl. 20.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen