I seks kampe ud af syv er Patrik Gunnarsson gået fra banen med et rent mål. Se video-interview med den islandske målmand, der samler på nuller.
Med sejren mandag over Helsingør satte SIF ikke bare ny rekord i antallet af sejre i træk – ni i alt – det var også den den ottende kamp ud af de ni uden mål imod. I de syv af dem har Patrik Gunnarsson stået mellem stængerne, hentet til SIF på en lejeaftale fra Brentford i januars transfervindue.
Han lægger da heller ikke skjul på, at de første måneder i SIF har været gode.
– Det har været rigtig godt. Holdet har gjort det godt på banen, og vi har fået de sejre, vi har haft brug for. Jeg er meget glad for at være her, slår den 20-årige islandske U21-landsholdsspiller fast.
At de seks ud af de syv kampe, han har spillet for SIF, er endt uden at der er gået mål ind, er naturligvis også med til at gøre islændingen glad. Målscoreren i de syv forårskampe lyder på 16-1 og for de 9 sejre i træk er den på 22-1.
– For mig er et “clean sheet” det perfekte. Det er helt enkelt en god følelse, og jeg ved efter en kamp uden mål imod, at jeg har gjort det meste rigtigt. En god følelse, simpelthen, siger han om striben af nuller, han har oparbejdet.
Se hele videointerviewet med Patrik Gunnarsson øverst på siden.