8. juni 2019

Okkels med fra start i dansk nederlag

Okkels med fra start i dansk nederlag

Jeppe Okkels startede inde på venstrekanten på det danske U20-landshold, der fredag tabte 1-2 til Island i Horsens. Frederik Alves blev skiftet ind i 2. halvleg.

Jeppe Okkels startede inde på den offensive venstrekant, da det danske U20-landshold fredag tabte en venskabskamp til Island med 1-2. Et fysisk stærkt islandsk hold scorede i overtiden til slutresultatet.

Jeppe Okkels er sammen med Frederik Alves og Oscar Hedvall med U20-landsholdet, der i øjeblikket er i gang med en samling, der omfatter to testkampe. Island var første modstander, og mandag venter Norge i en kamp, der også spilles på CASA Arena i Horsens. Også SIF’s Mads Emil Madsen var udtaget, men har måttet melde afbud med en skade.

Frederik Alves kom også på banen fredag, da han blev skiftet ind i det 55. minut i en rokade, hvor tre spillere gik ud og tre andre ind.

Danmark kom foran efter et kvarters spil ved Elias Sørensen (Newcastle United) efter en god dansk start. Efter det danske mål kom islændingene bedre med og udlignede også til 1-1 midtvejs i halvlegen ved Stefan Teitur Thorsdarson. Det lignede også slutresultatet indtil Erlingur Agnarsson to minutter inde i overtiden scorede Islands sejrsmål.

Mandag er det så Norge, der stiller op mod de danske talenter. Den kamp har kickoff kl. 15.00 på CASA Arena i Horsens.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen