19. februar 2020

Trylleshow for alle børn inden FCK-kamp

Trylle-show for alle børn inden FCK-kamp

I samarbejde med kamppartneren Fagbevægelsens Hovedorganisation (LO og FTF) byder SIF på trylleshow for alle børn på søndag. Det er gratis og foregår i Reimar Foyeren.

Henning Nielsen har tryllet i mere end 20 år. Han blev landskendt i TV2-programmet “Danmark har Talent,” hvor han opnåede en 3. plads. Søndag kl. 14.30 optræder han i Reimar Foyeren på JYSK park, hvor der er gratis adgang for alle.

Trylle-Henning – kendt fra “Danmark har talent” og med det borgerlige navn Henning Nielsen – giver trylleshow i Reimar Foyeren på JYSK park søndag inden SIF’s kamp mod FC København. Det sker i et samarbejde mellem dagens kamppartner, Fagbevægelsens Hovedorganisation (LO og FTF) og SIF.

Dermed er der lagt op til en festlig eftermiddag på JYSK park med Henning Nielsens trylleshow for børn kl. 14.30, musik med Mañana Duo i Café Carlsberg ligeledes fra kl. 14.30 (og to øl for prisen på én: kr. 40,-), 3F Superligafodbold fra kl. 16.00 og 3F Half-Time Challenge i pausen af fodboldkampen.

Henning Nielsen, eller Trylle-Henning, kommer til JYSK park med sit børne- og familieshow “Hokus Pokus,” hvor han tryller med alt lige fra toiletpapir over aviser til kortspil og mandre andre ting. Undervejs garnerer Henning sit show med masser af sjove ballondyr og små, sjove historier.

Den sønderjyske tryllekunstner har optrådt med sit trylleri over det meste af verden i over 20 år, og han har vundet flere priser undervejs, bl.a. en 3. plads ved verdensmesterskaberne i trylleri i 2009, den såkaldte FISM-pris.

Henning Nielsen blev for alvor verdenskendt i Danmark, da han var med i TV2-programmet “Danmark har talent”, hvor han opnåede en flot 3. plads.

Trylleshowet med Henning Nielsen foregår fra kl. 14.30 til 15.00 i Reimar Foyeren på JYSK park, hvor der er gratis adgang for alle børn, deres forældre og alle med interesse for et godt show.

Programmet for søndagen på JYSK park ser herefter således ud:

14.30: Café Carlsberg åbner
14.30-15.30 Koncert med Mañana Band i Café Carlsberg
14.30-15.00: Trylleshow med Henning Nielsen i Reimar Foyeren
15:00 SIF-shoppen åbner
15:00 Dørene til JYSK park åbner
15:00 Startopstillingen frigives på SIF app’en
15:20 Spillerne varmer op på banen
15:49 Spillerne går i omklædningsrum efter opvarmning
15:56 Hjemmeholdet går på banen til “Vi er Søhøjlandet”
16:00 Kickoff 1. halvleg
16.45 Pause med 3F Half-Time Challenge
17:00 Kickoff 2. halvleg
17:50 Kampen fløjtes af

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen