7. maj 2017

Skov skaffer SIF endnu en sæson i Superligaen

Silkeborg IF sikrede sig overlevelse i Alka Superligaen med en fortjent 1-0 sejr ude over AaB. Dermed skal SIF nu spille Europa League kvalifikation i de kommende uger.

Det var en kamp imødeset med spænding, da SIF søndag eftermidag gæstede Aalborg og AaB. SIF kunne med en sejr selv afgøre tingene i gruppe 2, hvor både Viborg og AGF i den anden kamp var afhængige af et pointtab til Silkeborg IF.
 
Til kampen havde Peter Sørensen overrasket de fleste med at ændre startformationen fra den normale 4-4-2 til en 3-4-2-1 opstilling. Den noget mere dynamiske opstilling med Mikkel Cramer og Mikkel Vendelbo på de to wingbacks, skulle gerne ændre billedet fra de to seneste besøg i Aalborg, hvor værterne ved begge lejligheder uddelte noget af en lussing til spillerne fra Søhøjlandet.
 
SIF fik en fin indledning på kampen. AaB havde problemer med at skabe noget, mens Silkeborg IF i den anden ende fik bedre og bedre fat. Efter et lille kvarters spil udløste det en stor SIF-mulighed. Robert Skov var centimeter fra at finde en hel fri Nicklas Helenius foran AaB-målet. Lejesvenden fra Aalborg måtte dog se bolden trille lige forbi.
 
Et øje på Aarhus
Mens kampen i Aalborg blev spillet, var der også en kamp i Aarhus i gang. AGF og Viborg udkæmpede dernede en kamp om at blive første udfordrer til at snuppe Silkeborgs plads over stregen. Efter 20 minutter stod det dog stadig 0-0 i Aarhus, hvilket ikke ville være nok for nogle af holdene med resultatet i Aalborg i mente.
 
Det skulle dog hurtig vise sig at være helt ligegyldigt. Efter 21 minuttter kom Silkeborg på 1-0. Målet blev køligt sat ind af Robert Skov, som kom alene med AaBs keeper efter en flot frispilning fra Nicklas Helenius. Et på alle måder forløsende mål, som samtidig markerede den flotte opblomstring, som Robert Skov har vist på det seneste. 
 
Målet gav dog ikke umiddelbart det ønskede momentum i kampen. Uden det blev rigtig farligt begyndte værterne at arbejde sig ind i kampen. AaB skabte dog stadig ingen chancer, og derfor forblev stillingen 1-0 til Silkeborg IF ved pausen.
 
Nervepirrende 45 minutter
Spørgsmålet var så, hvordan SIF ville gribe anden halvleg an. 1-0 føringen skulle på ingen måde sættes over styr, men 45 minutter er også hulens lang tid at stille sig ned og forsvare den hjem. Svaret kom dog relativt hurtig med et tungt SIF-pres fra start. Jagten på 2-0 målet var sat ind. 
 
Presset gav dog ikke pote for SIF, som dog kunne glæde sig over en sidegevinst i defensiven, hvor AaB overhovedet ikke var farlige. Stilstanden i kampen var umiddelbart kun en bonus for SIF, som dog samtidig kunne notere sig, at AGF var kommet foran i Aarhus. Derfor var det nu kun en sejr, som kunne bruges til noget.
 
Ti minutter før tid var Robert Skov lige ved at lukke kampen. En god aktion fra Ibrahim Moro på højrekanten gav Skov en god mulighed i kanten af feltet. Målscoren til 1-0 fik dog sin afslutning blokeret i sidste øjeblik. 

Flere mål blev der ikke scoret på Aalborg Portland Park. SIF vandt derfor kampen 1-0 og sikrede sig dermed endnu en sæson i Alka Superligaen. 
 

Kampen i tal:
Alka Superliga, 32. spillerunde, søndag den 7. maj 2017 kl. 16.00 på Aalborg Portland Arena:
AaB – Silkeborg IF 0-1 (0-1)
Mål: 0-1 Robert Skov (21. min.)
Advarsler: Mikkel Vendelbo (79. min.)SIF. Jakob Ahlmann (86. min.) Frederik Børsting (89. min.) AaB. 
Tilskuertal: 5565
AaB (4-4-1-1): Nicolai Larsen – Patrick Kristensen, Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann – Marco Meilinger (58.: Edison Flores), Oliver Albildgaard, Magnus Christensen (69.: Kasper Risgård), Frederik Børsting – Thomas Enevoldsen (73.: Rasmus Thellufsen) – Jakub Sylvestr
Cheftræner: Morten Wieghorst
Silkeborg IF (3-4-2-1): Thomas Nørgaard – Tobias Salquist, Dennis Flinta, Simon Jakobsen – Mikkel Vendelbo, Ibrahim Moro, Sammy Skytte, Mikkel Cramer – Robert Skov, Emil Scheel (78.: Nicolaj Agger) – Nicklas Helenius (90.: Andreas Albers)
Manager: Peter Sørensen

Mål

  • 0-1 Robert Skov (21.)

Advarsler

  • Mikkel Vendelbo
  • SIF. Jakob Ahlmann
  • Frederik Børsting
  • AaB.

Silkeborg IF (3-4-2-1)

  • Thomas Nørgaard – Tobias Salquist
  • Dennis Flinta
  • Simon Jakobsen – Mikkel Vendelbo
  • Ibrahim Moro
  • Sammy Skytte
  • Mikkel Cramer – Robert Skov
  • Emil Scheel (78.: Nicolaj Agger) – Nicklas Helenius (90.: Andreas Albers) Manager: Peter Sørensen

AaB (4-4-1-1)

  • Nicolai Larsen – Patrick Kristensen
  • Kasper Pedersen
  • Jakob Blåbjerg
  • Jakob Ahlmann – Marco Meilinger (58.: Flores)
  • Oliver Albildgaard
  • Magnus Christensen (69.: Kasper Risgård)
  • Frederik Børsting – Thomas Enevoldsen (72.: Rasmus Thellufsen) – Jakub Sylvestr Cheftræner: Morten Wieghorst
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen